URBANblog
jump to navigation

En af kollegaerne Petersen interviewes på Bogmessen lørdag, 15. nov 2008

Skrevet af kjeldberg under Bøger, Forfatterinterviews, Forfatterskrifte a la Kjeldberg, Kjeldbergs Drops, Litteratur, eksponering, forfatter, Kommentarer

olepilgrimnaer

I morgen søndag er en af mine forfatterkolleger Petersen en del af Dansk Forfatterforenings attraktion på Bogmessen.

Det drejer sig om Ole Petersen, som klokken 15 skal interviewes om sin roman Jerichos Roser, en roman som jeg har haft fornøjelsen at konsulente / redigere lidt med på.

Se nærmere om sagen på Forfatterforeningens Bogforum-program.

Gå hen og hør ham, jer der har lejlighed! Han er en spændende ny forfatter - så læs også hans Jerichos Roser.

Så kom jeg sgu i Urban! fredag, 5. sep 2008

Skrevet af kjeldberg under Bøger, Forfatterinterviews, Forfatterskrifte a la Kjeldberg, Kjeldbergs Drops, Litteratur, Marcipansøstre, eksponering, forfatter, Kommentarer

marcipann.jpg

Jamen dog. På s. 26 i vestudgaven af Urban er der søreme i dag et halvsides interview med mig!
Det var jeg ikke forberedt på, men der udveksles åbenbart lidt artikler i det Berlingske Hus.
Så dér er jeg og Marcipansøstre under overskriften “Svært med børn og sex i samme sætning”.

(Artiklen er en lidt forkortet version af en artikel fra Århus Stiftstidende. Et enkelt sted er min mening desværre blevet lidt fortegnet i Urbanudgaven, idet det ser ud, som om jeg har sagt, at der altid opstår ambivalens hos offeret i forbindelse med overgreb. Det har jeg ikke. Har derimod sagt, at den KAN opstå i visse tilfælde.)

“Var jeg din første?” fredag, 9. maj 2008

Skrevet af kjeldberg under Boganmelderier, Bøger, Forfatterskrifte a la Kjeldberg, Kjeldbergs Drops, Litteratur, Marcipansøstre, eksponering, forfatter, 4 kommentarer

Læsernes magt eller: “den første gang”

Marcipansøstre er netop blevet anmeldt på saxo.com - i øvrigt en fantastisk flot og velskrevet anmeldelse - og anmelderen mailede til mig og fortalte, at vurderingen var lagt ud.

Han tilføjede:

Men jeg var forbavset over at min anmeldelse var den første?

Og ja, hans anmeldelse var vist den første læseranmeldelse af Marcipansøstre lagt ud på sådan noget som saxo.com, bogguide.dk, boganmeldelse.com etc.

Svaret på den flinke anmelders spørgsmålstegn - ja, hvad er det?

Jeg tror, at en del læsere ikke er opmærksomme på, at de rent faktisk kan gøre en forskel.

Det er skønt, når læsere skriver mails til mig eller lægger kommentarer på min blog efter endt læsning af mine bøger. Jeg kan aldrig være taknemmelig nok for det. Det er så givende.

Hvis de orker copy-and-paste kommentarerne og lægge dem ind på saxo.com etc. også - ja, så er det lige før, det er dobbelt skønt :-).

Mange bække små
For jo, det betyder noget, at der ligger en vurdering af en bog (eller ti vurderinger) på netboghandlerne. Mange bække små er virkelig det, der giver en å - især hvis man er en “lille” forfatter (selv om jeg dog personligt er 1,74!) fra et lille forlag.

Jeg kan kun opfordre til, at man generelt - især om de mere “ukendte” forfatteres værker - lægger et par ord rundt om på netboghandler etc., når man har læst. Særligt da, hvis man har syntes om værket :-).

Og så: Tusind tak til “min første” ;-).

Anmeldelsen ligger for resten her.

Forlagsnavnet giver anmeldelsen tirsdag, 29. apr 2008

Skrevet af kjeldberg under Boganmelderier, Bøger, Forfatterskrifte a la Kjeldberg, Kjeldbergs Drops, Litteratur, Marcipansøstre, PR, eksponering, forfatter, Kommentarer

“Det første og vigtigste kriterium er forfatteren bag bogen. Hvis denne forfatter i forvejen nyder anerkendelse inden for det litterære felt, er det usandsynligt at bogen fravælges, uanset den kunstneriske værdi af bogen.

Redaktørerne uddeler dermed anerkendelse til forfattere, og til dels forlæggere, som allerede befinder sig i det litterære felt.

Som debutant kan det også betale sig at forsøge at alliere sig med et, i feltet, anerkendt forlag. Når det kommer til disse forfattere, hvor redaktørerne ikke kan basere deres valg på et forhåndskendskab, er det nemlig forlaget, de anvender som garant for bogens kunstneriske kvalitet og dermed berettigelse til anmeldelse.”

Sådan skriver to studerende på Danmarks Journalisthøjskole, Dorthe Bregendal og Sine Schack Vestergaard, i konklusionen på deres opgave om, hvilke kriterier de store danske dagblade anvender, når de skal udvælge, hvilke bøger der skal anmeldes.

Det fremgår af de to studerendes arbejde, at det en sjælden gang sker, at litteraturredaktionen på Politiken fanges af en bog fra et af de forlag, som ikke befinder sig ”i feltet”, og lader den gå videre til en anmelder, som så får lov at vurdere, om bogen skal have en anmeldelse.

Fra en bekendts bekendt, som er meget modig og har spurgt Politiken ”hvor anmeldelsen af Marcipansøstre dog bliver af?” (ved ikke, om der lige er blevet brugt de ord…), har jeg fået at vide, at Marcipanen faktisk er sendt videre til en anmelder til en sådan forvurdering.

Så jeg er lidt stolt.
Også selv om der muligvis ingen anmeldelse bliver af det projekt.
Jeg har åbenbart alle odds imod mig. Og så er det vel noget bare at være med i finalen…

Samtidig er jeg temmelig desillusioneret. Selv om jeg længe havde anet de sammenhænge, som de to studerende nu påviser:

Man skal være inde i varmen for at blive anmeldt. Kvaliteten betyder mindre – og kommer forfatteren fra det forkerte forlag, betyder den så godt som intet.

På samme tid forstår jeg godt aviserne. De sidder til halsen i bøger fra håbefulde forfattere og forlag. De har begrænset spalteplads og begrænset anmelderstab – og ikke en Joakim von Andsk pengetank.
De skal vælge. Og de kan ikke anvende en udvælgelsesprocedure, som i sig selv tager timer og dage.
Det er indlysende.

Så altså:
Er man som forfatter inde, er man inde.
Og ind kommer man blandt andet ved at have det rette forlagsnavn på ryggen.

Har man det forkerte forlagsnavn på sig, må man skaffe sig sin eksponering og sine anmeldelser og sine ridderslag ad andre veje end via de store litteraturredaktioner.
Sådan.

Yes! - Magasinet Oestrogen skriver dejlig artikel om Marcipansøstre fredag, 11. apr 2008

Skrevet af kjeldberg under Boganmelderier, Bøger, Forfatterinterviews, Forfatterskrifte a la Kjeldberg, Kjeldbergs Drops, Litteratur, Marcipansøstre, eksponering, forfatter, 6 kommentarer

“[...] oprørsk fortælling om seksualforskrækkelse, foragt og fordømmelse. “
Copyright Ane Havgaard Laursen og Oestrogen

Magasinet Oestrogen har en flot artikel om min Marcipansøstre. Man har interviewet mig om mine holdninger til forargelsen omkring romanen, om min baggrund for at skrive bogen, og man redegør for de diskussioner, romanen har affødt.

Bogens handling behandles også fyldigt og med forståelse for romanens intentioner vedrørende “rum” omkring unges seksualitet.

Og så er jeg ganske betaget af artiklens afslutning:

Marcipansøstre er også en intim beretning om at være ung i 1970’erne - med tidens brune tekrus, nøgengymnastik og brændende bh’er. Og så er den en tidløs og genkendelig fortælling om venindeskaber, teenage-kvababbelser og kærlighedsambitioner.”
Copyright Ane Havgaard Laursen og Oestrogen

At 70′er-temaet noteres glæder mig, - at venindeskabstemaet også gør, glæder mig næsten endnu mere.

Læs endelig den fine artikel, “Sex, frygt og brune tekrus”, i sin helhed på Oestrogen.dk

Politiken-kronik: »Mor, hvorfor har den dame en tissemand i munden?« torsdag, 10. apr 2008

Skrevet af kjeldberg under Bøger, Forfatterskrifte a la Kjeldberg, Kjeldbergs Drops, Litteratur, Marcipansøstre, eksponering, forfatter, 2 kommentarer

pege.jpg

»Mor, hvorfor har den dame en tissemand i munden?«.

Sådan indledes min kronik i Politiken i dag.

Kronikken har fået denne teaser:

“Barndommen bliver seksualiseret sønder og sammen. Vi er hastigt på vej derhen, hvor børn må tro, at deres egen krop er farlig og forbudt.”

Artiklen er - i hvert fald i netversionen - blevet forsynet med en herligt frygtelig illustration.

Kronikken, “Børn i kyskhedsbælte”, relaterer til min netop udkomne roman Marcipansøstre, som har vakt megen debat (og modstand) allerede - blandt andet på sexolog Joan Ørtings debatsite.
Genkendelse har romanen også vakt rundt om - og den er til min glæde blevet anmeldt særdeles godt i litteraturmagasinet Sentura.

marcistabel.jpg

Marcipansøstre anbefales af ZoomMagazine onsdag, 9. apr 2008

Skrevet af kjeldberg under Boganmelderier, Bøger, Forfatterskrifte a la Kjeldberg, Kjeldbergs Drops, Litteratur, Marcipansøstre, eksponering, forfatter, Kommentarer

Marcipansøstre

Hvor blev jeg glad!
Opdagede lige, at ZoomMagazine - i øvrigt såvel Woman som Man - anbefaler min Marcipansøstre.

Så skønt, at ens arbejde får sådanne skulderklap. Og at Marcipansøstres “sag” gør…

Forfattere PR-kvikkere end dansk erhverv! onsdag, 12. sep 2007

Skrevet af kjeldberg under Blogging, Bøger, Forfatterskrifte a la Kjeldberg, Kjeldbergs Drops, PR, eksponering, forfatter, Kommentarer

Vi kan dét, dansk erhverv ikke kan!